Oplev banner billede

! -- SIDEN LUKKES --!

1. januar 2021

Denne sides indhold er IKKE opdateret, og bliver det heller ikke fremover på grund af besked fra Rebild kommune om at siden på sigt vil blive lukket - se nedenstående besked fra Rebild Kommune.

Indholdet vil til en vis grad blive overflyttet til og opdateret på https://oplev.memberlink.dk/   hvor der også er mulighed for kontakt til Oplev og Omegns Landsby Forening og Oplev Vandværk

----------------------------------------------------------

Kære hjemmesideredaktører og øvrige landsbykontakter

Hold fast i bordkanten – det her bliver langt og lidt indviklet.

Vi er i den situation, at teknikken bag vores hjemmeside www.landsby-rebild.dk er ved at være forældet. Det betyder, at der fra nytår ikke længere laves sikkerhedsopdateringer mm til systemet, og vi vil derfor være sårbare for hackerangreb – der har vi været, og det var noget værre rod (og dyrt!)

Landsbyrådets bestyrelse har drøftet udfordringen og er nået til den konklusion, at tiden er moden til at gøre noget andet end det vi plejer.

Landsby-rebild.dk er aldrig helt blevet den aktive hjemmeside, som vi egentlig have ambitioner om at gøre den til.

Det er kun få landsbyer, der aktivt har benyttet sig af muligheden for at have egen hjemmeside under landsby-rebild.dk.

Vi ved at mange landsbyer primært bruger lokale Facebook-sider/Facebook-grupper til kommunikationen i stedet, fordi det er mere velegnet til den daglige kommunikation og et medie, som rigtig mange borgere i jeres lokalområder bruger i forvejen.

Det gør vi i stedet

Vi flytter alt det fælles indhold over på www.rebild.dk – dvs. info om landsbyrådet, puljer mmVi sørger for at lave ”et visitkort” for hver enkelt landsby, som fremhæver kvaliteterne, her bruger vi blandt andet informationerne fra de spørgeskemaer I har besvaret.Vi arbejder på at integrere hjemmesiden og foreningsportalen www.forening.rebild.dk, så det ad den vej bliver nemt at henvise til de rette kontaktinformationer for jeres forskellige foreninger.Vi benytter kommunens Facebook-side til at formidle nyheder, gode historier

Fordele

En økonomisk besparelseStørre rækkevidde for informationer og nyheder via kommunens FacebooksideFormidling af alle landsbyernes forskellige kvaliteter (hvor formen er ensartet, men indholdet gerne skulle afspejle at landsbyerne er forskellige)

Det praktiske: Hvad gør I/vi så nu?

Jeg sørger for at hjemmesiden er åben minimum frem til 1. februar, så I kan få gemt det indhold I har brug for. Fra nytår er siden sårbar for hackerangreb, så det vil være bedst, hvis I sikrer jeres indhold inden da.Sørg for at downloade og gemme det indhold fx referater mm på den nuværende hjemmeside, som I gerne vil beholde.Hvis I gerne fortsat vil have en hjemmeside, vil jeg anbefale, at I kigger på nogle af de mange gratis/billige løsninger der findes - jeg er desværre ikke selv så dreven på området, men måske I kan hjælpe hinanden med erfaringer/anbefalinger via denne mail.…hvis jeg har overset noget helt åbenlyst, så byd ind!

Sædvanligvis sender jeg denne type ”masse”mails med modtagerne bcc, så I ikke kan se hinandens mailadresser eller svare alle. Denne gang har jeg valgt at gøre modtagerlisten åben i håb om at eventuelle spørgsmål/svar og anbefalinger kan komme flere til gavn.

Spørgsmål og gode ideer er med andre ord velkomne!